Udstilling – de magiske mursten
En udstilling om vores arkitekturhistorie – fortalt til børn og deres forældre – som rejser landet tyndt i 2024-25.
BOGSTAVJAGTen
– en sjov leg for jer der besøger udstillingen. vær med nedenfor.
børnebog – dansk arkitekturhistorie
En roman for børn i alderen 8-13 år. En rejse tværs igennem landet og ind igennem en række markante og betydningsfulde bygninger fra de sidste 1000 års Danmarkshistorie.
Bogstavjagt til udstillingen De magiske mursten
Velkommen til bogstavjagten! – en anderledes tur igennem udstillingen De Magiske Mursten.
Forhåbentlig står du foran udstillingen De Magiske Mursten ved Dokk1 i Aarhus.
Hvis du har scannet QR-koden på ét af billederne, så kan du bare starte fra en ende af med den første tekst herunder. Den leder dig videre til det næste billede og det næste igen. Hvis du ikke har scannet QR-koden, så behøver du ikke at gøre det. Alt hvad du har brug for at vide står på denne side.
Men inden du går i gang skal du gå hen til billedet med velkomstteksten og tage et stykke papir og en blyant i boksene. Du skal nemlig notere et bogstav ved hvert billede du kommer til. Når du er færdig med jagten må du meget gerne lægge blyanten tilbage i boksen. God jagt!
1. bogstav: A – Alle
Huse og bygninger er en stor del af vores liv. Du bor sandsynligvis selv i ét. Måske en villa? En bondegård? Eller måske en lejlighed? Men har du egentlig kigget på murene og vinduerne? Hvordan ser de ud? Hvad farve er de? Ofte lægger vi slet ikke mærke til det. Men når vi kører i bil rundt i landet, eller går en tur i byen, ser vi bygninger alle steder. På den måde påvirker arkitekturen os alle. Byer og huse kan være hyggelige og give os lyst til at stoppe op og blive i længere tid. Hvis nu de er malet i glade farver eller der vokser planter op af muren. Måske sætter vi os og spiser en is. Men huse kan også være uhyggelige og give os lyst til at komme hurtigt videre.
Når du går hjem i dag kan du prøve at se, om du kan finde et sted der er rart at opholde sig og hvor, du har lyst til at blive siddende? Måske har du også et yndlingssted her i byen?
Det næste bogstav i bogstavjagten skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar, der tager en selfie.
2. bogstav: R – Renæssance, Rokoko og Romantik
Renæssance, rokoko og romantik er forskellige stilretninger i arkitekturen. De siger noget om, hvorfor en bygning eller en by ser ud, som den gør, og hvornår den er bygget. Stilretninger kan også fortælle os hvordan tingene så ud rundt omkring i verden. Rokoko (1730-1760) var for eksempel meget inspireret af Østen. Her byggede man fine huse med pynt på murene inspireret af naturen. Blade, blomster og sneglehuse.
Nogle bygninger har ingen udsmykninger. De er måske bygget i beton med store vinduer. Her kan der være tale om funktionalisme (1900-1970) hvor husene ikke havde nogen pynt. Her ville man bygge gode, sunde boliger med masser af lys.
Kan du få øje på bygninger med forskellige udtryk og udsmykninger omkring dig? Du kan gå på opdagelse i din by og finde bygninger med dekorationer og pynt. Arkitekterne helt sikkert været inspireret af en bestemt stilperiode og måske naturen omkring dem.
Det næste bogstav skal du læse om ved tegningen af Maya foran et fint kunstværk med en abe.
3. bogstav: K – Kunstart
Malerier og billeder kalder vi kunst. Men bygninger er også en slags kunst. Arkitekter og malere har altid inspireret hinanden. Men der er stor forskel på de to former for kunst. Der er nemlig altid nogle bestemte opgaver eller et formål, som en bygning skal løse. Her skal mennesker kunne bo. Derfor skal der være vinduer, så vi kan få lys og luft. Der skal også være et sted, vi kan stille vores seng. Og hvor vi kan lave mad. Vores bygninger skal også kunne holde regnen ude, og murene skal skærme os mod vinden og kulden.
Der er mange praktiske ting, der skal tænkes over når arkitekten tegner en bygning. Men det er også vigtigt, at en bygning er smuk, og at værelserne er rare at være i. At man føler sig tryg. Det ved arkitekterne meget om, og derfor er det også en slags kunst.
Bor du i en lille hyggelig og tryg lejlighed? Eller måske i et stort, lyst hus? Hvordan føles dit hjem? Har du dit eget værelse? Og er det rart at være i?
Det næste bogstav skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar på stranden.
4. bogstav: I – Ishus
På billedet er Maya og morfar på stranden. Det er ved Bellevue, som ligger nord for København. Det er et meget kendt område, fordi én arkitekt fik lov til at tegne hele området. Han hed Arne Jacobsen. Måske har du hørt om ham? Arne Jacobsen tegnede alt fra store bygninger og lejligheder til små huse. Men han tegnede også stole, sofaer, tæpper, tapeter og bestik. Mange af de ting, han tegnede, er kendte i dag. På stranden ved Bellevue tegnede han ishuse, omklædningsrum og et lille fyrtårn.
En arkitekt kan altså tegne mange forskellige ting i forskellige størrelser. Forestil dig, at du skulle tegne og designe alt i dit hjem. Lige fra køkkenet, møblerne og billederne på væggene. Det er en stor opgave! Når du kommer hjem i dag kan du også prøve at arbejde som en arkitekt. Byg din egen hule i stuen eller i haven. Skal den have små stole eller en lille seng? Du bestemmer!
Det næste bogstav i jagten skal du læse om ved tegningen af Maya og Johan foran Rytterstatuen på Amalienborg.
5. bogstav: T – Tegninger
Når man skal bygge et hus eller en helt ny bydel er det vigtigt at have tegninger. Tegningen fortæller, hvordan et nyt hus skal se ud og bygges. Der findes mange forskellige slags tegninger. Nogle af de første tegninger arkitekten laver, kan være skitsetegninger. De viser nogle af de første ideer og tanker omkring bygningen. Det kan være et tag, der ligner en stor bølge. Men man kan også lave tegninger, der forestiller helt nye bydele. Her kan man tegne hvordan husene skal ligge i forhold til hinanden. Måske skal der være en sø mellem husene?
Når huset skal bygges, er det vigtigt, at håndværkerne har meget præcise tegninger, de kan bygge huset efter. Og man skal gøre sig umage med at tegne med de rigtige mål. Så er man nemlig sikker på, at huset bliver bygget rigtigt.
Nu er det din tur til at lave en skitsetegning! På bagsiden af dit stykke pap med bogstaverne kan du tegne et fint hus! Hvem skal bo i dit hus?
Det næste bogstav i jagten skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar på en gammel gårdsplads med gæs.
6. bogstav: E – Ens
Rundt omkring i Danmark ser vores huse forskellige ud. Selvom Danmark er et lille land er der forskelle på, hvordan vi har bygget. Det skyldes f.eks. vejr, vind og natur.
I Vestjylland byggede vi tidligt huse med mursten. I Vestjylland var der ikke meget træ og vinden og blæsten var meget hård ved husene. Nogle steder havde vi store skove, så der brugte vi træ til at bygge husene med. F.eks. bindingsværk, som er et slags ”skelet” i træ, der er fyldt ud med mursten og fungerer som mure.
Bindingsværkshusene har tit forskellige fine farver alt efter hvor i landet de er bygget. I jorden kan man finde forskellige ting, man kan farve sit hus med. I Skagen er mange af husene gule. De er farvet med okker, som er en type jord, der findes der.
Gå en tur i din lokale by. Kan du få øje på bindingsværkshuse? Har de forskellige farver? Du kan jo prøve at røre de farvede huse. Smitter de af på hånden? Så kan det være, at huset er farvet med en naturlig farve fra jorden. Kalkmaling eller måske kærnemælksmaling.
Det næste bogstav i jagten skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar i et stort rum med mange balkoner.
7. bogstav: K – Konkurrence
Når der skal bygges en ny bygning, laver man ofte en konkurrence, hvor arkitekter konkurrer om at få deres tegning udvalgt.Det kalder vi en arkitektkonkurrence. Ejeren fortæller om sine ønsker til den nye bygning. Skal den bygges i træ, beton eller mursten? Derefter laver arkitekterne en masse tegninger af, hvordan de synes, at den nye bygning skal se ud. Det forslag, som ejeren af den kommende bygning bedst kan lide, vinder konkurrencen. Ejeren kan få hjælp til at beslutte sig af andre arkitekter eller håndværkere.
Det kan være hårdt og svært at deltage i og vinde arkitektkonkurrencer. Der er tit mange deltagere og det kan koste mange penge. Det er lidt ligesom en sportsgren, hvor mange kæmper om at vinde.
Da Jørn Utzon vandt konkurrencen om at tegne Operahuset i Sydney blev hans konkurrenceforslag først valgt fra, men vandt alligevel konkurrencen foran 232 andre forslag. Da Skuespilhuset i København skulle tegnes, deltog 333 arkitekter i konkurrencen, som blev vundet af nogle danske arkitekter, der hedder Lundgaard & Tranberg.
At deltage i en konkurrence skal først og fremmest være sjovt. Måske har du deltaget i en konkurrence? Måske i en sportsgren? Eller en konkurrence om viden? Var det sjovt?
Det næste bogstav i jagten skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar i sportsvognen foran en kirke.
8. bogstav: T – Træ & Tegl
Når man skal bygge et hus eller en helt ny bydel er det vigtigt at have tegninger. Tegningen fortæller nemlig, hvordan et nyt hus skal se ud og bygges. Der findes mange forskellige slags tegninger. Nogle af de første tegninger arkitekten laver, kan være skitsetegninger. De viser nogle af de første ideer og tanker. Det kan være et tag, der ligner en stor bølge. Men man kan også lave tegninger, der forestiller helt nye bydele. Her kan man tegne hvordan husene skal ligge i forhold til hinanden. Måske skal der være en sø mellem husene?
Når huset skal bygges, er det vigtigt, at håndværkerne har meget præcise tegninger, de kan bygge huset efter. Og man skal gøre sig umage med at tegne med de rigtige mål. Så er man nemlig sikker på, at huset bliver bygget rigtigt.
Nu er det din tur til at lave en skitsetegning! På bagsiden af dit stykke pap med bogstaverne kan du tegne et fint hus! Hvem skal bo i dit hus?
Det næste bogstav i jagten skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar i sportsvognen på en lang boulevard.
9. bogstav: U – Usundt
Når vi bygger nye huse, skal vi tænke meget over hvordan de påvirker miljøet. Vores huse, bygninger og byer udvikler sig hele tiden. I vikingetiden var bygningerne lavet af træ fra skoven og man varmede sig ved et bål midt på jordgulvet. Nu har vi gulvvarme og stikkontakter. Vores huse ændrer sig altså. Igennem tiden er de for eksempel blevet meget større. Men at bygge et nyt hus er sjældent godt for miljøet. Derfor bør vi vælge materialer, der ikke udleder så meget CO2 når de bliver fremstillet. Her er træ godt. Vi kan også sørge for at bygge tykke mure med isolering, så vi kan holde varmen.
Vi bliver også flere mennesker på jorden. Flere og flere vil også gerne bo i de større byer. Det betyder at vi mange steder er begyndt at bygge højhuse. Det er smart at bygge højhuse og bo ovenpå hinanden. Så optager vi nemlig ikke så meget plads på jorden, og så kan vi bo flere mennesker på mindre plads.
Prøv at gå en tur og kig rundt der, hvor du bor. Hvordan ser husene ud der? Er der lave og små huse? Er der høje huse? Er det måske en blanding?
Det sidste bogstav i jagten skal du læse om ved tegningen af Maya og morfar, der spiser frokost i Ingers have.
10. bogstav: R – Rigtigt?
Hvad er egentlig rigtig arkitektur? Det har vi diskuteret ALTID. Det sker indimellem at vi bliver nogenlunde enige om, at en bygning er fantastisk eller rædselsfuld. Den seje bygning skriver vi bøger om og bruger en masse penge på at vedligeholde. Den grimme bygning vender vi ryggen til – og måske river vi den ned en dag. Men mange bygninger er vi dybt uenige om. Spørg bare de voksne hvad de synes om f.eks. nye højhuse…
Rækkehusene her hedder Bakkehusene. De blev bygget i starten af 1900-tallet til arbejderfamilier. Men de ville ikke bor der, fordi de syntes bygningerne var grimme. I dag er det næsten umuligt at få et Bakkehus, fordi de er så populære.
Du har nu afsluttet bogstavjagten. Har du fundet alle bogstaver i den rigtige rækkefølge?
Forhåbentligt har du skrevet: ARKITEKTUR
TILLYKKE!
I udstillingen og i bogstavjagten har du fået et indtryk af, hvad bygninger og huse er og betyder for os mennesker. Nu ved du måske mere om hvad arkitektur er for noget.
Huse, bygninger og byer påvirker os på mange måder. Arkitektur giver os tag over hovedet og beskytter os mod den kolde vind. Nogle steder kan føles hyggelige og rare, og andre steder kan føles kolde og ubehagelige for os mennesker. Det er arkitekturen, der giver os disse følelser og indtryk. Arkitektur kan altså gøre vores hverdag bedre og få os til at stoppe op. Den kan gøre os glade, men kan også få os til at tænke.
Når du går hjem i dag kan du tænke over, hvad din bolig gør ved dig. Er der rart at være? Og er der nogen rum, der føles bedre end andre? Hvorfor?
Tak fordi du var med i bogstavjagten og besøgte udstillingen!
Bogstavjagtens tekster er skrevet af Bastian Mc Lean Gosvig, formidlingsarkitekt på Utzon Center. Illustrationer er lavet af Emil Landgreen.